Jan E. Jørgensen tager bladet fra munden i følsom Venstre-debat: »Det frustrerer og irriterer mig«

Når Venstres Jan E. Jørgensen skal forklare den frustration, han nu åbent giver udtryk for, går han tilbage i partiets historie. Faktisk helt tilbage til 1984, hvor den hovedstadsorienterede Uffe Ellemann-Jensen besejrede landmanden Ivar Hansen i et direkte kampvalg om formandsposten. »Det var helt afgørende. Det var dér, vi traf beslutningen om, at vi ikke kun skulle være et landbrugsparti,« fortæller han. Set i det lys er han – der som medlem af Folketinget og kommunalbestyrelsen på Frederiksberg har været folkevalgt for Venstre i 26 år – også træt af, at debatten om forholdet mellem partiet og landbruget stadig er så intens. »Jeg må jo konstatere, at den snak stadig foregår i Venstre mange år senere,« som han siger: »Men det, der er sket over årene, er, at landbrugets betydning på alle tænkelige parametre kun er blevet mindre i vores samfund. Så når vi i Venstre allerede for 30 år siden var enige om, at det ikke var nok at være et landbrugsparti, så er den sandhed kun blevet meget mere sand siden.« Det er også i det lys, at Jan E. Jørgensen nu tager bladet fra munden og taler åbent om sin frustration over landbrugsdebatten i Venstre. En debat, som lige for tiden måske er mere aktuel end nogensinde, fordi politikerne på Christiansborg står foran store beslutninger om både en CO2-afgift på erhvervet og en begrænsning af landbrugets bidrag til iltsvind i fjorde og farvande. Over de seneste måneder har en stribe fremtrædende repræsentanter fra Venstres bagland da også åbent advaret partiet mod at indføre en CO2-afgift – heriblandt de tidligere formænd for Folketinget, Christian Mejdahl og Thor Pedersen, samt den mangeårige magtfaktor i partiets organisation, landmanden Peter Gæmelke. Jan E. Jørgensen siger, at det for ham har været »frustrerende«, at der er tegnet et »meget ensidigt billede af Venstre som parti«. »Det sker igen og igen, at medierne interviewer en landmand, der enten er pensioneret eller er på vej til at blive det, og så virker det, som om det er Venstres bagland. På den måde glemmer man den anden del af Venstre, som jeg vil vove at kalde for fremtiden,« siger han: »Jeg ønsker bestemt ikke at give nogen mundkurv på eller at skubbe nogen ud – for jeg anerkender, at den pensionerede landmand er en vigtig del af Venstre. Jeg er bare bange for, at vi kommer til at fremstå som et parti, der er fuldstændig ligeglad med klimaet og miljøet – for det vil være et problem.« Jan E. Jørgensen påpeger, at partiet – ved siden af de koryfæer, der har blandet sig i landbrugsdebatten – også rummer yngre profiler. Han nævner eksempelvis klimaordfører Linea Søgaard-Lidell, medlem af byrådet i Gentofte Marie Brixtofte samt Marianne Lynghøj Pedersen, der er kandidat til både Folketinget og Europa-Parlamentet. »Spørger du mig, er typer som dem Venstres fremtid, og de vil kunne sige det stik modsatte af personer, der i højere grad tilhører Venstres fortid. Derfor irriterer det mig ret meget, at billedet af partiet bliver så skævt, hvis man tror, at vores bagland kun er aldrende og tilhører landbrugssegmentet,« siger han: »Der er ikke noget i vejen med at være godt oppe i årene eller landmand. Som parti har vi bare meget mere at byde på end udelukkende det.« »Vi kan ikke tabe mere til Danmarksdemokraterne« Jan E. Jørgensen anerkender, at den grønne omstilling skal ske på en måde, hvor der fortsat er plads til et landbrug i Danmark. Han mener heller ikke, at en CO2-afgift skal udformes på »masochistisk« vis, der skubber en masse produktion til udlandet uden at hjælpe på klimaet. Men at der skal indføres en CO2-afgift, er der i hans øjne ingen tvivl om. »Dem, der er i landbruget, ved godt, at de har en ven i Venstre – og nogle gange er det fra ens gode venner, man skal høre sandheden,« siger han: »Sandheden er, at der kommer en CO2-afgift, og at det er godt, hvis den skrues begavet sammen – for så bliver Danmark et foregangsland.« Tager jeg fejl, hvis jeg antager, at du også mener, at det skal være en CO2-afgift i den høje ende? »Du har ret i, at det tænker jeg en helt masse om – men det holder jeg altså for mig selv.« Selvom Jan E. Jørgensen både håber og tror, at det er muligt på én og samme tid at tage hensyn til landbruget og at være et grønt parti, så er der i hans øjne ingen tvivl om, at partiet skal have en mere offensiv klimaprofil fremover. Direkte adspurgt frygter han ikke, at det vil betyde, at partiet mister endnu flere stemmer til Danmarksdemokraterne og dets formand, tidligere Venstre-næstformand Inger Støjberg. »Jeg tror personligt ikke på, at vi kan tabe mere til Danmarksdemokraterne. De står for en meget, meget reaktionær linje, og hvis vi forsøger at kopiere det, tror jeg ikke, at vi vil vinde noget tilbage – til gengæld vil vi bare tabe endnu mere i storbyerne. Det er slet ikke en farbar vej,« siger han. Han tror, at Danmarksdemokraterne har nået partiets loft med »deres synspunkt om, at alting var bedre i 1960erne, og at intet skal laves om«. »Det er der ikke noget fremtid i,« siger Jan E. Jørgensen. Hvad er der så fremtid i for Venstre, som du ser det? »Det er der i at være et optimistisk parti, som tager den grønne omstilling dybt alvorligt, og som vil bruge afgifter, markedskræfter og teknologi til at løse problemerne.« Bacon og Novo Nordisk Det er tydeligt at mærke, at Jan E. Jørgensens udtalelser – som falder i forbindelse med en større artikel i Berlingske om forholdet mellem Venstre og landbruget – har presset sig på længe. Frederiksberg-politikeren er træt af de politiske sværmerier om det, der ofte kaldes Produktionsdanmark. »Jeg synes i hvert fald, det er for fattigt, at folk altid henviser til baconproduktionen, når de taler om os som et produktionsland,« siger han: »Så når man hører folk tale om Produktionsdanmark, synes jeg, man skal spørge, hvad de henviser til. Er det Novo Nordisk eller Carlsberg? For sandheden er jo, at de virksomheder har langt større betydning for Danmark.« Han er enig i, at debatten om landbruget – og den større debat om det skævvredne forhold mellem land og by – har sin berettigelse. »Men hvis det bliver hele fortællingen, er jeg nødt til at sige, at vi står et helt forkert sted som parti,« siger han: »Den grønne omstilling er en bunden opgave. Det er der sådan set ikke nogen grund til at diskutere, og det er også et emne, som vælgerne går enormt meget op i.« Har du været vred på de Venstre-landmænd, der har blandet sig i debatten? »Nej, det har jeg sådan set ikke, for jeg har fuld respekt for deres ret til at ytre sig. Men det frustrerer og irriterer mig, at det altid skal ramme forsiden på avisen, når de råber op, fordi det skaber et skævt billede af os,« siger Jan E. Jørgensen: »På den måde peger pilen også på mig selv og på andre, der tænker som mig. For hvis vi synes, at vi taler for meget om landet i Venstre, kan vi jo bare stille os frem og tale noget mere om byen.« https://www.berlingske.dk/politik/jan-e-joergensen-tager-bladet-fra-munden-i-foelsom-venstre-debat-det